Jeg elsker, når en stor væg er veludnyttet. En værelse kan se umådeligt tomt ud, selv fuldt møbleret,  hvis der ikke er hængt billeder op, så derfor er jeg stor fortaler for, at man finder noget kunst, man gider kigge på i lang tid og hænge det op på sine vægge.

Man hvad skal man vælge? Det kan være svært at finde en kunstner, man virkelig holder af, men det er jo også begrænset, hvad der er adgang til; i hvert fald i form af malerier. Det er jo de færreste, der har råd til at købe et Picasso og hænge på væggen. Kunst kan være dyrt – rigtig dyrt – og selv de mindre kendte nulevende kunstnere kan godt være oppe i prisklasser, hvor man føler sig tvunget til at tage et kviklån for at kunne købe et maleri med hjem.

Derfor foreslår jeg naturligvis at man finder enten en god reproduktion eller bare en plakat. Begge kan rammes ind og tilføje en masse stil og klasse til et ellers bart og kedeligt rum. Det findes nogle rigtig gode forhandlere og museer ligger også tit inde med plakatversioner af den kunst, de har på væggene. Så hvorfor ikke? Ingen grund til at stirre på en hvid væg; det synes jeg.

Godt design. Hvad er det?

Spørger man en udlænding får man tit det meget charmerende svar, at godt design er dansk design. Det er en bølge, som Danmark har redet på i mange år. Faktisk siden 1940′erne for de fleste af vores mest kendte (møbel)designere som Arne Jacobsen og Kay Bojesen. Deres tydelige præg på den meget typiske danske indretningsstil ses den dag i dag, og det mener jeg, vi kan være glade for. Rent økonomisk betyder det jo, at Danmark har en fast plads på verdens designerhierarki. Det synes jeg, vi kan være meget stolte over.

Sådan på det mere lavpraktiske område betyder det måske, at de ikke er alle der har rådighed til disse slags møbler. Designermøbler er dyre, og jeg var da også selv engang nødt til at tage et sms lån for at kunne betale for et møbel jeg bare måtte eje. Men sådan er livet nu engang. Hvis der er et produkt, som folk vil have, så kan man tage hvad som helst for det. Det kan vi også se nu om dage på den teknologiske arena med Apple, som tjener meget mere på deres produkter end deres konkurrenter uden at tilbyde et objektivt set bedre produkt. Det handler om marketing, og det er noget som folk virkelig falder pladask for.

Ret smart på en eller anden måde, og på samme måde er det vel med danske designermøbler.

Hele mit liv har jeg holdt jul med min familie, og hele mit liv har jeg fået de forkerte gaver. Jeg forstår ikke, hvorfor der er så svært at købe gaver til mig. Her er en kort liste over ting jeg gerne vil have: autodele, køkkenudstyr og biografbilletter.

Jeg får altid bøger, musik, varme uldtrøjer og deslige, men det er bare ikke det, jeg ønsker mig. Jeg læser ikke bøger, lytter ikke til så meget musik, og jeg fryser sjældent. Jeg kan helt vildt godt lide biler, men måske er det svært at finde de rigtige dele, fordi de ikke forstår, hvad de skal lede efter på internettet eller i butikkerne.

Men ærligt talt synes jeg godt, at de kunne være lidt bedre til at spørge, hvad det er jeg gerne vil have. Jeg kunne jo hurtigt vise dem det.

Nogle mennesker vil helst ikke give folk de ting, de ønsker sig, fordi der så ikke er nogen overraskelse i det. Jog mener dog, at det afhænger af, om man er god til at give gaver. Jeg elsker min familie, men de er bare ikke de bedste gavegivere i verden. Det er måske lidt strengt at sige om dem, men det er ikke verdens undergang.

Laver du mad? Selvfølgelig gør du det, men kan du lide det? Det er ikke alle, der er lige glade for at stå i køkkenet. Mange mennesker stresser helt vildt, når der kommer til at finde på aftensmaden og så at skulle lave den oveni det hele. Sikke et mareridt. Men ikke for mig!

Jeg elsker at lave mad. At lege med aromaer og smagsindtryk gør mig lykkelig. Jeg er ikke uddannet kok, jeg synes bare, det er hyggeligt at stå i køkkenet med nogle lækre råvarer. At se udtrykket på min families ansigter, når de smager min persillesovs eller en hjemmelavet citronfromage, er det hele værd.

Men madlavning kræver engagement, og det kræver det rette udstyr. Jeg kan bruge mange penge på knive, potter, pander og meget mere. I går var jeg ude i byen, og der så jeg en suppegryde, jeg bare måtte eje. Jeg tog et kviklån og så var den min. Da jeg kom hjem, begyndte jeg straks at gøre klar til en pragtfuld blomkålssuppe.

Det var en rigtig god investering, og jeg tror gryden kan holde i årtier. Så kan jeg give den til mine børn, når de flytter ind for sig selv, for at sikre at de kan få noget ordentlig mad i maven. De kan selvfølgelig også altid bare komme hjem til mor.

Man kan nemt fare vild i Istanbul. Det er en kringlet by med masser af små kvarterer – og så en skøn blanding af Østen og Vesten. Men man kan bestemt også fare vild i oversættelser, hvis man bruger automatoversættelse. det kan man forvisse sig om i spillet Lost in Oversættelsesbureau, som Copypanthers har lavet. Copypanthers er sjovt nok også fra Istanbul, og spillet demonstrerer til fulde, hvorfor kompetente oversættere langt er at foretrække frem for en maskinoversættelse. Din danske tekst bliver forvredet til ukendelighed, når det kommer igennem sådan en proces. Så hvis du i fremtiden overvejer at bruge automatoversættelse, så prøv lige spillet. Det er ret sjovt, men så bliver du også kureret for den vildfarelse.

Man føler sig altid godt tilpas, når man har motioneret eller dyrket sport. Man føler, man har forbedret sit kondital, og hvis du ikke ved, hvordan du regner det ud, så kan du lære det her: http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/konditalstabel_-_hvad_er_et_godt_kondital%3F/. Men føler man sig altid godt tilpas i det tøj eller fodtøj, man udfører det i? Det er faktisk vigtigt for både oplevelsen og ydeevnen, at tøj og sko er nøje tilpasset den enkelte sportsgren. Man løber jo ikke Marathon i træsko, og man står ikke på ski i tennissko. her kan du læse nogle generelle principper om valg af sportstøj: http://www.fitnessdk.dk/videnogdebat/nyheder/artikler/Pages/Godt_klaedt_paa_til.aspx

Tøjet skal være tilpasset præstationen fra inderst til yderst. Vandsport kræver ikke så meget tøj, men en svømmedragts materiale kan øge eller mindske vandmodstanden. Undertøj skal enten varme eller køle, alt efter sportsgren og årstid – om det er indendørs eller udendørs, og det skal først og fremmest passe perfekt, så det støtter de rigtige steder.

Dyrkern man boldsport, består dragten oftest af et par shorts og en trøje, og det skal naturligvis sidde, så man har god bevægelighed. Under opvarmning har man tit en træningsdragt på, og den skal være hurtig og enkel at tage på og af – f.eks. skal bukserne kunne tages af og på, mens man har sko på. Og hvad skoene angår, så skal de også passe præcist til sportsgrenen – og til fødderne. Løbesko skal være godt affjedrede i hælene, så man ikke får ondt i benene under længere løb, men de skal også helst være afpasset til det underlag, man oftest løber på – f.eks. skovsti, grusveje eller asfalt, for én sko er ikke optimal til det hele.

Det siger næsten sig selv, at vintersport stiller nogle helt specielle krav til tøj, som både er varmt, og som tillader maksimal bevægelighed. Langt det meste sportstøj kan købes på internettet i netbutikker som Sportamore. Her finder du både alle mærkevarerne, og du kan finde det hele i lige præcis din størrelse. Skulle det imidlertid ikke passe 100 %, så har du fuld retur- og bytteret, så du risikerer ikke noget ved at handle på nettet. Regler og rettigheder i forbindelse med handel på internettet kan man læse på www.nets.eu